
The Scarlets: Mens Manden Var Ud’ Efter Øl
The Scarlets’ ”Molak Molak Mak Mak Mak” er rigtig nok god, som den tidligere ejer af syvtommeren så venligt har skrevet på coveret. Men jeg er nu mere glad for ”Mens Manden Var Ud’ Efter Øl”, som med en skramlet guitar og to damer i front lyder af go’ gammeldags pigtråd, som vore forældre fik den spillet af Jørgen De Mylius. Det var faktisk med købet af denne syvtommer, jeg lærte The Scarlets at kende, og de skal helt sikkert studeres mere grundigt. Fx startede de karrieren som backingband for Johnny Reimar, og det kan kun være spændende lytning.
Jeg ved, jeg nok er en af de få, men jeg synes ærlig talt, at der er for lidt af den her slags skæve og hyggeligt humoristiske musik i nutidens radiobillede. Eller ok, jeg syntes denne parodi var temmelig grineren – indtil jeg fandt ud af det selvfølgelig var ramme alvor…
Én trackback
[...] meget sødt og jeg har slet ikke fået sagt tak. Men eftersom de var glade for The Scarlets’ “Mens Manden Var Ud’ Efter Øl”, kvitterer jeg her med en anden sag fra Johnny Reimars gamle backingband. Faktisk er der mere [...]