Hej, sol – skin på mig

23rdjun. × ’10



Familien Andersen: Hej, sol – skin på mig

Jeg burde sidde og skrive på det indledende oplæg til mit speciale… Sidste ”almindelige” eksamensopgave blev afleveret for 14 dage siden, og nu står den så på den endelige store opgave. Den sidste kraftanstrengelse, om man så må sige. Min vejleder har bedt mig skrive tre sider frit fra hoften, hvor jeg argumenterer frem og tilbage over mit emne, som meget løst er sådan noget med ”Fremtiden for danske uafhængige pladeselskaber”. Egentlig ganske interessant, men mit hoved og min krop skriger på pause, fri, sommerferie, afslapning, middagslur så motivationen mangler lige nu. Derfor denne overspringshandling før jeg dykker ned i argumentationen igen og håber på, jeg kan klemme en side mere ud.

Det er sol, sjov og ballade, jeg higer efter. Ud på tur, ind i støvede genbrugsbutikker, spise store isvafler, ned på stranden og ud i koldt hav. Familien Andersen og Lille Bo må have haft samme stemning i kroppen, da de indspillede ”Hej, sol – skin på mig”, som de lavede til Far til Fire i Højt Humør fra 1971. Denne relancering af den gamle hitserie blev dog langt fra en succes, fordi de oprindelige skuespillere alle var udskiftet. Som Det Danske Filminstitut diplomatisk formulerer det: ”Der var almindelig enighed om at betragte genoplivningen af serien som mislykket”. Selv Lille Bo, der ellers havde begejstret voldsomt med ”Jeg har set en rigtig negermand”, kunne ikke overvinde publikum som den nye Lille Per. ”Hej, sol – skin på mig” er nu alligevel et hit på sådan en juni-sommerdag, hvor skyerne og solen gerne slås med hinanden!

Dette indlæg var udgivet i:Børnesange, Dansk, Klassiker og tagget . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

  • Ramogens Radio

    Here is the Music Player. You need to installl flash player to show this cool thing!

  • Mailingliste

    Ikke til nymodens hejs som RSS? Tilmeld dig her og få en mail, når der er nyt på bloggen.

  • Kategorier