Ducks: Jeg er skør med go-go

Ducks’ “Jeg er skør med go-go” får mig først og fremmest til at tænke på De Nattergales “Tømrersangen” (der selvfølgelig er et total rip-off af Monty Python, men det fandt denne vestjyde først ud af senere), hvor Uffe og Viggo gentager Carstens fortælling, indtil han springer ud som dametøjsentusiast og de springer fra. Ducks har dog skiftet det gentagende kor ud med en spøjs falsetvokal, der mest af alt lyder som om forsangerens skal moppes. Det er nu ikke helt fair, for efter et længere dus-forhold til både go-go, beat og soul er han løbet i et problem. Pigen, som ellers også var glad ved både go-go, beat og soul, er stukket af med den gode ven, og det er ikke noget at moppe med! Slet ikke når hovedpersonen i sangen så ender med at afskrive både go-go, beat og soul. Det er bare trist.

“Jeg er skør med go-go” er utrolig virkningsfuld og fortæller på under to minutter en klassisk rock’n'roll historie. At der så er tilføjet en vibrerende falset, gør det kun til et endnu større hit i min bog. Nu håber jeg bare vores ven kom sig over svinestregen og igen fik svunget hofterne til både go-go, beat, soul, pigtråd, funk, swing, rhythm n’ blues, rock n’ roll, afrobeat, punk, boogie woogie, easy listening, calypso, exotica, krautrock, new wave, no-wave, emo, nintendocore, outlaw country, christian rock, space-disco, pennywhistle jive og alt det jazz!