Wheels

13thapr. × ’10



The String-A-Longs: Wheels

The String-A-Longs - The Tex-Mex Teen Magic of the String-A-Longs - Wheels

Jeg skiftede dæk på bilen i går. Det er jo tid til sommerdæk, og når det koster mellem 300 og 500 uden afbalancering at få det gjort på værksted, så tænkte denne herre, at det kunne man lige så godt fikse selv. Det kan man også, men for mig lykkedes det nu kun med hjælp fra mit nyeste bekendtskab, Bonnie. Han er en flink nabo, der udover en sej cowboyhat havde en topnøgle, der matchede det utroligt lille hul til møtrikkerne i alufælgene. (Her må jeg hellere skynde mig at tilføje, at 1) Ramogens.dk ikke er ved at udvikle sig til en blog om biler, og 2) det er ikke mig, der har købt alufælge – de fulgte med i købet). Bonnie reddede min dag og gjorde det lidt rarere at bo i en forstad til Århus. Noget sommer og fyraftensøl på terrassen i fredags også hjalp gevaldigt med til. Når vi så får købt en grill også, bliver det måske endda fedt at bo i Viby J? Det er i hvert fald planen.

Udover dækskiftet faktisk har boostet min selvtillid, så virkede det som om fruen så på mig med nye og (mere) beundrende øjne efterfølgende. Og selv min frisør (ja, jeg er blevet klippet rigtig korthåret!) syntes det var sejt, da snakken af omveje kom ind på min første udforskning af mine mekanikerevner. Ikke dårligt.

Hvad angår musikken, så kommer den fra et større… ok ok, et alt for stort indkøb af syvtommere på QXL.dk. Jeg mangler stadig at modtage de sidste, men der er virkelig perler imellem. The String-A-Longs’ “Wheels” er så absolut ikke det fedeste køb, men kunne det passe meget bedre til et indlæg om at skifte dæk på sin bil? I think not. Tracket er oven i hatten det største hit gruppen har haft med et peak som #3 på Billboard Hot 100 i 1961. Faktisk skriver en journalist, at The String-A-Longs er “responsible for an Instrumental Giant that Helped Inflame the Guitar-rock Band Instro Craze of the Early ‘60s.” Intet mindre!!

Dette indlæg var udgivet i:Amerikansk og tagget . tilføj som bogmærkepermalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

  • Ramogens Radio

    Here is the Music Player. You need to installl flash player to show this cool thing!

  • Mailingliste

    Ikke til nymodens hejs som RSS? Tilmeld dig her og få en mail, når der er nyt på bloggen.

  • Kategorier