
Trumpet Boy: Reveille-Rock
Trumpet Boy: Makin’ Love
Det er ikke lykkedes mig at finde websider, der kan verificere historien bag på denne flotte syvtommer, så I må simpelthen tage oplysningerne for gode varer. Men skulle man ikke også kunne gøre det, når nu singlen er udgivet i 1960 og dermed en ærens, oprigtighedens og gentlemanens tid, der slet ikke er at sammenligne med nutiden. Eller noget… Historien går således.
“Den lille franske middelhavsby Saint Tropez har i de senere år været tilholdsted for nogle unge society- og kunstnerkliker, de såkaldte “Blousons noirs” (“Sort-bluserne”), hvis adfærd og fester har vakt betydelig opsigt. I juni 1959 engagerede et par “Sort-bluser” en ung trompetist, skjulte hans ansigt bag en maske – og lancerede ham som “Trumpet Boy” fra månen!
“Trumpet Boy”‘s optræden vakte den tilsigtede opmærksomhed, ikke alene på grund af den usædvanlige fremtoning, men først og fremmest i kraft af hans inciterende spil og besnærende tone. Det hele var ment som en spøg – men for “Trumpet Boy” blev det snart alvor. Han indspillede sine første grammofonplader, af hvilke især “Oh” Quelle Nuit” viste sig levedygtig og i flere måneder har stået på Frankrigs hit-lister…
Og hvem er han så egentlig, denne “Trumpet Boy”? – Man kunne vel nok finde ud af det, men når pressen i Frankrig har akcepteret hans ønske om at forblive anonym, kan vi andre vel gøre det samme? Til syvende og sidst kommer det jo an på, hvordan han spiller – og det gør han!!!”
Det er en utrolig fed detalje, at trumpetdrengen skulle komme fra månen, det skal de have. Ligeledes må man respektere den høflige forståelse for ønsket om anonymitet. Den var vist ikke gået i den råkolde nutid. Eller noget…
Udenfor Frankrig blev “Reveille-Rock” gjort kendt af de seje Johnny & The Hurricanes, som de fleste kender for “Red River Rock”. Den ønsker jeg mig på syvtommer.
“Makin’ Love” ved jeg ikke andet om end den lyder utrolig meget af rødvinsfester i træpanelbeklædte stuer anno 1960. Det er jo også ganske fint i sig selv. Jeg kom til at tænke på den store easy listening-bølge der hærgede omkring ’97-’98 med mange compilations, master fatmans dj-evner smurt ud i hippe magasiner og herrernes omfavnelse af rullekravetrøjer under jakkesæt (det holder stadig!). Det var en spøjs tid og lidt en skam, fordi så mange afskrev en utrolig interessant musikalsk periode som endnu en dille, der var dømt til at dø hurtigt ud. Så kan jeg jo trøste mig ved, at andre end jeg selv tilsyneladende stadig finder glæde over musik som “Reveille-Rock” og “Makin’ Love”. Nostalgiske fjolser, som vi er…
2 kommentarer
Fedt….dette nummer er som taget ud af en “slå først frede” scene.
Købte “Reveille-Rock/Time Bomb” med Jonny and the Hurricanes for nogle år siden for et par håndøre, tror at jeg vil finde den frem fra samlingen og smide den på grammofonen
Ja, du har helt ret – det er lige i tråd med Slå Først Frede. Hold nu op det er nogle fede film. Vi så en af dem til Peter Madsens fødselsdag, og jeg var helt flad af grin over den scene hvor Citroënen falder fra hinanden, fordi den kører så hurtigt!