Three Girls Named Molly Doin’ The Hully Gully

22ndaug. × ’12


The Johnny Otis Show: Three Girls Named Molly Doin’ The Hully Gully

Three Girls Named Molly, Doin' The Hully Gully - R&B Power
Jeg må blankt erkende, at jeg ikke anede en døjt om Johnny Otis, før jeg satte mig til at researche lidt på denne syvtommer. Men når hans wikipedia-opslag starter med at opremse denne liste over meritter, så må man næsten allerede få skammeren på: sanger, musiker, talentspejder, discjockey, sangskriver, arrangør, impressario, pladeproducer og præst. Videre kan man læse, at han opdagede den fantastiske Etta James, producerede og spillede trommer på Big Mama Thorntons originalindspilning af “Hound Dog”, har skrevet en bog om rock’n'roll-mad og af nogle kaldes “The Godfather of Rhythm & Blues”. Så er min hat taget i respekt og navnet indprintet til en anden god gang.

“Three Girls Named Molly Doin’ The Hully Gully” har forført mig for længst. Den har skabt smil på læben, vug i hoften og dans i køkkenet med både børn og kone. Alt det der good times-halløj, som jeg ikke kan stå for. Så da jeg ikke kunne lure hvilken syvtommer fra bunken, der passede dagens humør, var det en kærkommen gave at falde over denne prægtige danseperle. Egentlig en rimelig regulær sag, men med håndklap, trompet, pigekor og en tekst om tre piger, der danser en ny dans i en pladebutik, og så er jeg sgu solgt. Jeg håber, den gode stemning breder sig i dit hjem. Ja, og ikke mindst at andre end jeg fremover vil bide mærke i navnet Johnny Otis.

Bookmark and Share
Dette indlæg var udgivet i:Amerikansk og tagget , , , , , , , . Bookmark the permalink. Skriv en kommentareller efterlad en trackback:Trackback link.

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort eller delt med andre. Obligatoriske felter er markeret med *

*
*

Du kan anvende disse HTML tegn og koder: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>